Jeg er vild med DR – men det der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

Vi har et stærkt og veldrevet Danmarks Radio. Det ville alle analyser ud fra fakta slå fast. Stigende seertal, mere ”airtime” for de samme penge, endda lidt færre penge og langt hen af vejen tilfredse kunder. Altså en succesfuld virksomhed, som vi kan være stolte af.

Dertil kan vi lægge, at det er en virksomhed som vi som samfund har mere brug for end siden før anden verdenskrig. Vi har brug for Oplysning af Borgerne om Samfundet. Ikke som de gamle OBS udsendelser, men som de nye, der går dokumentarisk bag om problemerne og giver os indblik, nuancer og modstandskraft overfor Pop smarte udsagn, der alene har til formål a forføre os.

Så meget desto mere ærgerligt er det, at enkelte person sager får lov at skygge for reel oplysning og debat om institutionen. Senest sagen om fratrædelsen, der blev til en korttidsansættelse og med deraf intens debat om, hvorvidt DR bruger vores penge rigtigt. Sådan en sag er ”skøn”, for de der vil slagte DR, mest af politiske hensyn, for den er nem at kommunikere, udstille og håne. Og alle andre følger med.

Det hele starter med det , der egentlig er DR’s kerne virksomhed, nemlig kommunikation. En central topleder ønsker at fratræde, og i stedet for at være helt tydelig og præcis omkring det, der er aftalt, så ser det ud til, at man forsøger at være smarte. Problemet er, at hvis aftalen allerede ved indgåelsen synes svær at forklare, så skal man hellere lade være med at lave den. Hvis du ikke kan forklare, så kan du heller ikke forsvare. Simpel ledelses logik, som alle ledere møder før eller siden. Og lærer af. Det synes så ikke at være tilfældet her, og dét er det egentlige problem.

Ledelse er læring, i særdeleshed af egne fejl. Gentagelse er ikke muligt.

Særligt fratrædelser skal fortælles netop som de er. De bliver er nemlig ofte anledning til rygter og fortolkning. Der er ikke rigtigt og forkert, men alene spørgsmålet om man kan forsvare den aftale, der indgås. Store fratrædelses godtgørelser, der er aftalt i kontrakter længe forud, er imidlertid i dag blevet sjældnere. Selv modtog jeg 1,5 års løn, svarende til løbetiden af min konkurrenceklausul, da jeg opsagde min stilling i Tryg, men efterlod optioner på et betydeligt større beløb. Alt sammen helt i henhold til ”gammel” kontrakt.

Egentlig skal man ikke pr. automatik være alt for tilbageholdende med at give f eks 12 – 18 mdr løn, af den simple grund, at topjob er job, hvor man særligt har brug for folk der kan sige fra. Der er brug for at topledere tør have egne standpunkter. Desuden må enhver kontrakt ses i sin helhed, for at bedømme rimeligheden. Hvorvidt DR kontrakter opfylder dette kan jeg ikke tage stilling til.

Er aftalen íkke en del af den eksisterende kontrakt, som jeg må forstå er tilfældet i DR, skal man være endnu mere varsom. Ja, jeg vil egentlig sige helt undlade, at fortsætte ansættelse på tilsvarende løn eller særligt honorere personen. For det vil altid se underligt ud. Hvorfor vil en person fratræde og blive alligevel? Hvorfor skal der pludselig betales særligt fordi personen opsiger? Det kan naturligvis let give anledning til spekulationer, og det er præcis det man skal undgå.

Tilbage står nogle særdeles dygtige mennesker. Forpjuskede. Og det er i sig selv slemt. Men endnu værre for os alle sammen, står DR nu som en institution, der klarer sig bedst ved politisk indblanding. Intet kunne være mere forkert. Lad os håbe at en eklatant fejl ikke udløser en samfundsmæssig katastrofe. Nemlig hvis politikerne direkte kan blande sig i DRs drift. DR tilhører det danske folk og må vedblivende være hélt politisk uafhængige.

59 responses to “Jeg er vild med DR – men det der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

  1. Ja Stine Bosse du af alle må da vide hvordan en virksomhed skal drives .der må være grænser for hvor mange ting man ligesom skal se tilbage på i DR og alle andre virksomheder og sige det var ikke det smarteste vi fik lavet der , men i private virksomheder har den bestyrelse ( direktør fået sparket )

    1. Den slags floskler har jeg set så mange gange før, men aldrig har man kunne forklare uddybe.. prøv engang.

    2. Uffe Ellemann (Venstre)
      Frank Dahlgaard (Hvad for et høreparti der nu vil have ham i denne uge)
      Ole Andreassen (Forenede Bryggerier)
      Monica Ritterband (Ditto)
      Lisbeth Knudsen (Berlingske)
      Martin Krasnik (Weekendavisen)
      Mette Bock (Liberal Alliance)

      Skal jeg blive ved, eller kan du selv se at du våser?

    3. Jeg tilhører ikke den venstresnoede eller radikale elite, men uagtet det er jeg rigtig glad for DR og alle de rigtig god programmer, især for os DR. 2 og DR K.

  2. Hvis DR er så god og veldrevet, som Stine Bosse hævder i sin klumme, så vil det ikke være nogen ulykke at privatisere DR.
    Der er meget talent i DR, og de skal nok klare sig på markeds vilkår i det det virkelige liv.

    DR lever i en beskyttet verden, hvor svage politikere holder hånden over DR. DR har jo Tvangslicensen til at financiere løjerne.

    Der er sket en udvikling siden 1945, det er bare ikke gået op for Christiansborg.

    1. Jo for et privat DR, ville som andre selvskaber skulle maksimere sin profit. Dvs. flere historier som EB, BT, B og JP skriver og mindre fokus på din ting der måske ikke vil være penge i.

      1. Nej henrik kirk….

        Man kan sagtens have et dr der ikke drives udfra profit, men hvor indtægten ikke er tvangsinddrevet hos alle danskere….

        Stop tvangen. Lad folk selv tilmelde sig dr hvis de ønsker at betale for kanalerne…

        Det kan man sagtens….. HVIS DR er så gode som de selv mener

  3. Bosse, jeg er så enig med dig. Håber virkelig, at de kommer til fornuft på Borgen, inden de får splittet det hele ad.
    Synspunktet om, at alle andre tv-stationer leverer nyheder og samfundsorientering lige så godt som DR, er grebet helt ud af den blå luft. Bortset fra TV2 er der ingen af de øvrige stationer, der laver nyhedsprogrammer, der er ingen af dem, der laver dokumentarer om noget som helst. Det hele vil drukne i fladpandet underholder bygget over laveste fællesnævner.
    Så jeg er med i koret, der skriger på at lade DR være uden utidig indblanding fra politikerne.

  4. Det kan undre, at Berlingske giver spalteplads til denne narcissistiske sociopat, som vil flere lejligheder har vist sig at være dømmende på et uklart og ufuldstændigt grundlag.

    1. Man kan frit i dette land være enig og uenig. Jeg kan nu ikke, ud af det De skriver, læse præcis hvad De er uenig i. Derfor kan jeg ikke argumentere. Resten af Deres kommentar må tale selv.

      1. Stine Bosse! Spar mig venligst for din påtaget høflighed.

        Du er et ideologisk svin, som ved en fejl har fået taletid, alene fordi du er kvinde. Du har ikke engang den høflighed at melde ud, at du stemmer på Det Radikale Venstre og har stor sympati for din ideologiske sociopat veninde Zenia Stampe. Føj for helvede, siger jeg bare.

        Du har vendt Danmark ryggen og hylder de mennesker, som Danmark har taget imod for at hjælpe og som nu pisser os op og ned ad ryggen og vil slå os alle ihjel.

        Det vil være skæbnens ironi, hvis du og dine nærmeste bliver ofre ved næste terrorangreb eller vold udført af dine kulturberigende venner, men i så fald vil du lære lidt om den virkelige verden i stedet for at bekrige virkeligheden med din sygelige hjerne og verdensfjerne Zenia Stampe ideologi.

        Må vi alle blive fri for at høre på dit vås og lort fremover.

        1. Endnu engang Hr. Weidekampf, Deres trusler og verbale overfald kan jeg kun opleve som mangel på egentlige argumenter. Og så tillader jeg mig at undres over den mangelende sammenhæng mellem mit indlæg og Deres. At De søger at skræmme mig, og endda involverer min familie i dette forehavende, taler vist igen sit eget tydelige sprog. Dette bliver min sidste kommentar til Dem, idet søndagens solskin kalder.

          1. Mærkeligt at konstatere så ringe forståelse for hvad en debat er. Vi lever i et land, hvor vi taler frit og lige. Husk at det ikke er noget man kan tage for givet. Ikke langt herfra findes helt andre regler. Jeg mener noget, I noget andet. En debat starter når man konkret forholder sig til det den anden siger. Ikke hvem den anden er, hvad den anden stemmer på, eller hvilke diagnoser man kunne have lyst til at sprede omkring sig med.

  5. At Stine Bosse er vild med DR, burde i sig selv være nok til at miskreditere foretagenet.
    Lad det gerne blive et dødskys.

  6. Hvis man fra politisk hold mandarer et max på lønninger og fratrædelsesordninger i DR får man styr på problemerne med overbetaling uden af den grund at blande sig i den redaktionelle linie. En sådan mandering burde i øvrigt gælde overalt i det offentlige.

    1. Ja, klart et bud. Men man skal ikke være bleg for at talent koster på alle job, og at DR jo i den sammenhæng er i konkurrence. Jeg synes egentlig, at ledelsen selv kunne har klaret vurderingen 🙂

  7. Det kan både forklares og forsvares, nemlig find et land i hele verden som kan løse public service som DR og lær så noget mere, men DR,s problemer er bestyrelsen som vedtager og DR skal stå på mål for disse beslutninger, og denne kortslutning skal ikke ramme os brugere.
    DR ny bestyrelse. Finn Vig

    1. Enig, Erik.

      Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg fatter ikke hvorfor folk bliver sure og stempler én som sortseer, når man siger at man ikke betaler licens. Jamen hør nu lige her – jeg hverken ser, hører eller på anden vis benytter mig af DDR’s ydelser, så hvorfor skal jeg så betale? Og hvordan kan jeg overhovedet være sortseer, hvis jeg slet ikke ser deres skammel – herunder deres manipulerende løgnagtige nyheder med halve sandheder – og genudsendelser!?

      Deres argument for at SKULLE være en del af dette tvungne fællesskab er
      – Jamen, det gør man altså bare, når man er en del af fællesskabet. ‘Licens er noget vi giver til hinanden.’ Det er kønssygdomme også, men havde jeg noget, ville jeg da ikke gå rundt til naboerne eller vildt fremmede og smitte dem, og afslutte handlingen med – husk, det er noget vi giver til hinanden, ligesom licens!

      Ærlig talt, så rager det da mig en hujende fis om enkefru Sørensen på 3. th gerne vil se Den Store Bagedyst, om den pensionerede direktør på Strandvejen gerne vil se genudsendelse af 5. sæson af Barnaby, om lille Anton i Smørumneder gerne vil se Ramasjang, eller om genboens teenagedatter gerne vil se X-factor – det gør I bare, jeg vil bare ikke betale for jeres underholdning!

      Jeg kunne da heller ikke finde på at stemme dørklokker i nabolaget en sen fredag aften, og afkræve alle 100 kr, fordi jeg skal ud og buldre med gutterne, fordi de alle har muligheden for, at høre os komme larmende hjem igen klokken meget sent om natten. Lyder det egentlig ikke meget som en ‘instans’ vi desværre kender lidt for godt til?

      Hvorfor betaler jeg så ikke licens? Det begynder først at dæmre for folk, når jeg stiller det op således:

      Vil du måske finde dig i at skulle betale for en hel tankfuld brændstof, selvom du kun skulle have en pakke tyggegummi på en tankstation – bare fordi du har et kørekort, og dermed også muligheden for at køre bil?

      Sådan er DDRs logik: har du tv, computer eller en smartphone skal du også tvinges til at betale for vores lort – hvad enten du bruger det eller ej!

      Når det så er sagt, så er jeg nu mere til Discovery og Nat Geo, og overlever snildt de par reklameblokke, der kommer hver time

    2. Enig Erik.
      Mon ikke mange opfatter indlægget som et bestillingsarbejde (i en større serie) i det forhandlingerne omkring et nyt medieforlig jo går i gang, når folketinget åbner til oktober?

      1. Jeg skriver fast blog på dette sted, og bestilling? Det er det ikke. Jeg skriver fordi ledelsen af specielt denne institution ligger os alle på sinde. Det vidner antallet af kommentarer vist om. De bedste hilsener.

  8. Til dem der ønsker at privatisere DR siger jeg: Der er stor forskel på at drive en virksomhed og en institution. En virksomhed drives for at optimere indtjeningen til ejerne, en institution for at levere det bedste “afkast” til almenvældet. Der er stort behov for et stærkt DR, så lad og debattere hvordan vi forbedrer institutionen DR til den krumtap i dansk kultur den er og bør være.

    1. For at leve op til virksomhedens el. institutionens formål kræver det i begge tilfælde en professionel topledelse.
      Og det kan man ikke lige frem hævde (med belæg), at DR er karakteriseret ved.

  9. DR bliver i disse uger udsat for et politisk kup – alene fordi der skal indgås et medieforlig. Der bliver lækket den ene dårlige historie efter den anden om enkeltsager, som selvfølgelig er forkerte, men enkeltsagerne bør ikke give grobund for et ringe medieforlig, hvor vi ikke længere har et stærkt DR.

  10. Hej Stine Bosse – har du ikke snart sagt nok og skrevet alt for meget – tage en pause på ca. 5 til 10 år og der vil være en helt ny forståelse for dine synspunkter.
    Nyd dagen!

    1. Lukke munden på folk i et land med frihed til at ytre sig? Jeg undrer mig virkelig over den type kommentarer. Uenig i substans. Hélt ok. Her på disse steder kan man jo argumentere imod. Men “luk i”? Nej.

      1. Hvordan kan du forsvare at ALLE skal tvinges til at betale små 2500 kroner årligt selvom de hverken ser, hører eller bruger noget af det lort, som DDR står for? Den lortelicens er kun en ekstra skat til folk, forbi de har en computer, en smartphone eller et tv?

        Som jeg skrev andetsteds – Vil du måske finde dig i at skulle betale for en hel tankfuld brændstof, selvom du kun skulle have en pakke tyggegummi på en tankstation – bare fordi du har et kørekort, og dermed også muligheden for at køre bil? Spørger jeg 100 fornuftige mennesker er jeg ganske sikker på samtlige siger NEJ.

        Hvorfor kan DDR ikke bare indføre brugerbetaling? Hverken jeg eller min kæreste ser noget at det lort, som DDR lukker – vi bruger overhovedet ikke deres ydelser. Hvorfor? Fordi vi er komplet ligeglade med
        – disse såkaldte ‘talent-programmer’, som er direkte rip-offs fra andre landes tv, vi nævnes X-Factor, Bagedyst, Strikkedyst osv
        – evindelige genudsendelser af afdankede krimier som Barnaby, osv
        – Melodi Grand Prix, nej vi vil ikke betale til DDR’s Gay Pride lort
        – DDR’s manipulerende løgnagtige rødenyheder, med kun den halve sandhed. For vor lige så løgnagtige, og landsforræderiske politikere vil jo ikke have at det danske folk gennemskuer hvad der sker af terror ude i Europa. Og at kalde DDR politisk neutral, da det er fed lodret LØGN! For det er da det absolut sidste de er – og det ved du også godt selv.

        Men hvorfor vil DDR så ikke indføre brugerbetalinger? Fordi de at ganske udmærket klar over, at så begynder folk at fravælge dem, gad vide hvorfor. Hvis DDR ønsker at følge med tiden, må de lære at klare sig selv, lige som andre firmaer

        1. Mit indlæg handler ikke om licens former. Jeg er glad for DR og synes de gør det godt, pånær de sager jeg taler om. Det er nu engang mit synspunkt. Kan de gøre det bedre? Ja da. Det kan de fleste organisationer. Jeg ønsker en indkomst differentieret betaling. Ikke mere om det. For min pointe handlede faktisk om deres ledelsesmæssige svigt på personsager.

  11. Jeg er vild med DR i den form den har. Den er med til at skabe. Gode udsendelser og informativ viden. Det er kultur når det er bedst. Jeg betaler gerne til det
    Hvor vidt de er fratrædelsesordning løn eller andet miskmask inden for murene er altid dumt at se på.

  12. En debat fungerer altså bedst når parterne argumentere for deres synspunkter i stedet for at kommentere på en af parternes mulige motiver. Hvor kommer alt den vrede fra? DR’s største udfordring er at flere forlader flowtv, og det savner jeg argumenter for at privatisering eller skattefinansiering af DR kan løse.

    1. Ja, vreden driver ned ad væggene i nogle kommentarer. Desværre. Vil gerne dialog med modsatte synspunkter. Men det forekommer svært, når argumenterne flugter “du er grim”. Tak fordi du påpeger det.

  13. DR konstruktionen er et levn fra fortiden.
    Og med den ageren som bestyrelsen gennem en årrække har udvist (bl.a. ifm. byggeskandalen på Amager og en række personalesager) peger pilen på, at den fortsat tager afsæt i monopoltiden.
    De nødvendige midler hentes jo blot på finansloven.
    Man kan spørge sig selv, hvorfor er bestyrelsen ikke for længst udskiftet med professionelle bestyrelsesmedlemmer?
    Skyldes det ikke blot et politisk svigt?

  14. Jeg synes DR er vigtig for kulturen i dk. Den er med til at binde folket, vores samfund sammen. Det er vigtigt. Måske ville det virke positivt, at studerende slipper med en lavere licins. DR kan noget, der er vigtigt for at vi kan se os selv i øjnene som nation, fordi DR er i stand til at fremvise noget med indhold for alle.
    For at kunne være et helt menneske skal DR kunne vise noget tv på alle parametre.Det koster penge
    Jeg har nogle år åndet med tv i bogstaveligste forstand og set kilometervis af fjernsyn på forskellige niveauer. Jeg har glædet mig over at kunne blive om jeg så må sige, kunne blive tilfredsstillet.Det er vigtigt for kvaliteten. Jeg har ikke frekventeret anden form for underholdning som biograf, museum. Jeg har passet mit arbejde og gået hjem. Passet min familie – og set fjernsyn!
    Jeg synes det ville være en katastrofe for os som samfund og for menneskeheden, hvis der slankes på området som hedder DR.
    DR binder os sammen som nation. Jeg taler ikke på egne vegne. Jeg skal ikke blive ved med at se så meget tv. Det er for vores helheds skyld.
    Vi har et DR pigekor og voksenkor der bliver brugt i mange sammen hænge. Det er vigtigt for os alle at de fortsat kan være i DR regi. Det giver menig og dannelse at høre stemmer. God dannelse, som er værdifuldt for det enkelte menneske. Sang er med til at hele et menneske. Give det enkelte menneske en stemme. Det er smukt at lytte på og giver mennesket glæde og ide til selv at give sig i kast med at synge. Det bliver man glad i låget af.
    Man kan tale om det at skulle forvalte andre menneskers penge i form af den licens der betales. Som jeg før har sagt er det vigtigt med regnskab og at det stemmer på bundlinien. At der er respekt om andres penge, altså licens betalernes.At der er balance mellem en løn, aftrædelsesordning og den løn man skal modtage som generalsekretær af DR. Lønninger af mennesker har der været tale om på ledelse niveau har været for høje. Det ved jeg ikke så meget om kun at der skal være balance i det der foretages.

  15. DR er også radio. Her er program fladen mangfoldig og indholdsrig. Jeg ved mest om P2 og DR1 .
    Jeg vil slå et slag for at vi beholder DR radio som den er. Jeg har meget glæde af F.eks mennesker og tro. Hjernekassen og andre informative programmer. Lotte Heise er en fest at lytte til. Skøn musik.
    Mennesker og tro med Anders Laugesen som vært er guld. Det er guld fordi det er mangfoldigheden man møder her og bliver klog på det. Det giver en som menneske næring til livet og hverdagen.
    Hjernekassen, er et yderst interessant program og har givet mig en vis forståelse af F.eks hjernen… Det er programmer er taler respektfuldt til mennesket. Vi som modtagere i hjemmene. Det er en glæde at høre både Hjernekassen og Mennesker og tro.
    Radiogudstjenesten om søndagen glæder jeg mig også af. Jeg har brug for at være i mit hjem og hører det derfor her. Jeg har sangbog ved min hånd og deltager i det omfang der er muligt.
    Der er også skøn musik på P2 om aftenen og natten, hvis det er svært at falde i søvn. Det er vigtigt at bibeholde en flade at lytte til døgnet igennem.
    Jeg er ydmy over for DR og vi skal passe på hvad vi har.

  16. Der tales om at vi skal udvikle os i mange henseender som samfund. Lægevidenskab, teknologisk. Mv.
    Jeg er overbevist om at vi skal passe på. Passe på os selv som mennesker og som arbejdskraft.
    Vi skal ikke udvikle fordi vi kan udvikle. Der skal være mening og forstand med det vi gør. Vi må ikke skyde os selv i foden som nation og globalt.
    Vi skal stadig have glæde og etik i vores hverdag, hvor vi kan se os selv i øjnene.
    Vi er et sted i livet i dk i verden som vi skal tage ganske alvorligt og passe på os selv og vores klode. Være varsom med hvad der foretages på alle parametre.

  17. Det er ikke faktuelt at påstå, at DR er uden politisk indflydelse – altså politisk uafhængige.
    DRs bestyrelse for perioden 2015-2018 ser således ud:

    · Michael Christiansen (formand – udpeget af kulturministeren)
    · Nanna Kalinka Bjerke (udpeget af kulturministeren)
    · Dan Boyter (udpeget af kulturministeren)
    · Trine Gregorius (udpeget af Socialdemokraterne, næstformand)
    · Lars L. Nielsen (udpeget af Radikale Venstre)
    · Line Barfod (udpeget af Enhedslisten)
    · Torben Dalby Larsen (udpeget af Venstre)
    · Katrine Winkel Holm (udpeget af Dansk Folkeparti)
    · Dennis Nørmark (udpeget af Liberal Alliance)
    · Stig Paulsen (valgt af DRs fastansatte medarbejdere)
    · Hanne Ried Larsen (valgt af DRs fastansatte medarbejdere)

    Der burde efter min mening også sidde et par medielicensbetaler-repræsentanter uden forbindelse til Folketinget eller DR, i bestyrelsen.

    1. Netop Balancen skal sikre “uafhængigheden” – jeg er selvfølgelig klar over at det altid vil være tilstræbt. Men uden ambitionen? Hvad er det så?

      1. Det er rigtig, men så burde politikerne i hvert fald få set på den måde hvorpå licensopkrævningen foregår – da den rammer økonomisk skævt. Der er eksempelvis ingen licensnedsættelse, hvis man er kontanthjælpsmodtager. Og alene det faktum, at medielicensen foregår husstandsopkrævet og ikke pr. individ i husstanden, gør, at politikerne straks burde få ændret disse forhold. Hvis medielicensen blev opkrævet som et øremærket beløb via skatten, således at den ikke skulle på finansloven hvert år, men fulgte de 4-årige medieforlig, ville også gøre, at man helt eliminerede muligheden for, at den procentdel af befolkningen der pt. snor sig udenom medielicensen undgås.

        1. Jeg er enig i at gøre den indkomstafhængig. Ville bestemt gerne selv betale mere. Men den skal ikke på finansloven. Så har vi foræret politikerne alt for meget. DR er vores.

  18. DR bør i alles interesse gøres til en frivillig abonnementskanal.
    Jamen, hvad så med “public service forpligtigelsen”?
    Tja, det er jo et spørgsmål om det årlige antal programmer, disses kvalitet og den organisation, der skal til for at leve op til dette krav!
    Hvad må forpligtigelsen koste? Er det 250 mill. pr. år el. maksimalt 750 mill. pr. år? Dette beløb kan jo finansieres over skattebilletten.
    En analyse publiceret af Altinget.dk viser da også, at 70 pct. ønsker DR finansieret over skattebilletten.

    DR bør få en periode på fx 4 år til at omstille sig til den nye virkelighed, hvor det nuværende tilskud (licens) reduceres i niveauet 20 pct. pr. år.

    Det er derfor oplagt at gøre emnet til et valgtema ifm. det kommende folketingsvalg.

  19. Jeg kjenner ikke Stine Bosse, jeg fornemmer hennes politiske ståsted, men blander meg ikke inn i den politiske debatt knyttet til henne.

    Jeg har ikke lenger noen formening om DR da jeg ikke har bodd i DK i 24 år.

    Bosse har dog fullstendig rett i det hun i bloggen skriver om ledelse, lønn og godtgjørelser for leder som slutter i stillingen.

    Innholdet i svarene på hennes blogg vil jeg ikke kommentere ut over at de viser tegn på manglende forståelse for fakta i forhold til regelverket som regulerer avtaler mellom arbeidsgiver og arbeidstaker.

    Når det gjelder formen er den under lavmål.

  20. Som situationen er i dag på mediemarkedet bør DR i alles interesse gøres til en frivillig betalingskanal.
    Det er bagstræberisk at forsøge at opretholde den tvungne licens.
    Jamen, hvad så med “public service forpligtigelsen” vil mange givet spørge om?

    Det er jo en politisk beslutning – hvor mange programmer, hvilke programmer, disses kvalitet osv., der skal bringes i løbet af et år.
    Og hvad må den maksimalt koste pr. år? 250 mill. eller maksimalt 750 mill.?
    Beløbet finansieres over skattebilletten.
    En undersøgelse foretaget af altinget.dk viser, at 70 pct. foretrækker en sådan løsning.

    Det er derfor oplagt at gøre dette til et valgtema til det kommende folketingsvalg.

  21. Hvad er DR´s opgave i dag og fremadrettet? Hvordan bør den mest hensigtsmæssigt organiseres? Finansieres? Osv. osv.
    Når man bidrager med synspunkter og læser andres er det vel fordi debat – forudsat at den er konstruktiv – giver den enkelte større perspektiv og indblik i det pågældende problemkompleks.
    Man kan naturligvis være bragende uenig i div. indlæg, men en god konstruktiv debat kan jo gøre alle mere vidende – ikke sandt?
    Og det er vel formålet med at deltage i debatten – også på denne blog?

  22. Tildels har du ret Stinne, DR er nok en veldrevet forretning, men en som Michael Christiansen kan ødelægge alle veldrevne forretninger, ved at lave aftaler med chefer, der ikke hører en offentlig virksomhed værdig.
    Stinne læg billet ind på den formandspost, jeg tror du kunne få DR til at fungere bedre.
    Vi skal huske på DR er vores allesammens.
    Det ser også mærkelig ud, at lønaftaler med personalet skal helst ligge tæt på nul, og så sidder formanden og smider omsig med forgyldte kontrakter til toppen.

    1. Kære Jess
      Det er jo nok det, jeg kraftigt insinuerer. Men d m formandsposten må jeg nok skyde end pind efter. Er vist for rap i replikken til Chr Borg 🙂

  23. Kære Stine Bosse,
    Først vil jeg kippe med kasketten, fordi du er tilstede i sporet, nærmest uanset lødighed på kommentarerne, kan jeg se, selvom jeg muligvis er lidt sent på den.
    Dernæst, jeg er bestemt ikke enig med dig m.h.t. DR eller f.eks. indvandring og “tone”, men det er vel også grunden til, at du ikke kan se, at sendefladen skulle være synderligt (eller overhovedet) venstresnoet, som svar til en af de andre kommentarer..?
    Må jeg ikke spørge dig: Du er jo eksponent for, at vi som danskere ubetinget har behov for et licensfinancieret DR, da de (min antagelse) producerer TV, som ikke findes hos de reklamefinancierede reklamer. D.v.s. der foretages redaktionelle til- og fravalg, som du mener foretages problemfrit på politisk neutral vis. Og nu spørgsmålet:
    Hvordan hænger det sammen med DR koryfæer som Ingolf Gabold og Ole Bornedal´s udtalelser, at TV er vigtig som samfundsopdragende institution – tager de fejl?

  24. Det er muligt D.R. er uundværlig for medieluddere og andet godtfolk. Men vi er en hel del der ser vores licenspenge kastet i grams. Alene licensen på knap 2500 kr. om året er en stor post på en folkepension. T.V. kan undværes helt, det kan huslejen ikke!

  25. Kære alle,

    Jeg har netop læst kommentarsporet igennem. Dejligt at mange forholder sig til Stine Bosses indlæg, og dejlig at der er en god tone i en lang række indlæg.

    Men der er også indlæg, der gør mig uendelig trist.

    Det er mig, der har spurgt Stine Bosse, om hun vil skrive om DR og fratrædelsessagen, som fylder rigtig meget i det offentlige rum.

    Det har jeg gjort af den indlysende grund, at hun regelmæssigt skriver kommentarer på business.dk gennem en blog. Det er mig, der både har spurgt Stine Bosse, om hun vil skrive blogindlæg til business.dk generelt, og aktuelt har jeg således også spurgt, om hun ville skrive om DR.

    Hun er en af de få aktive erhvervsledere, som har modet til at blande sig i debatten.

    Jeg spurgte Stine Bosse, fordi hun har en mangeårig erfaring som adm. direktør og bestyrelsesformand, både for private og offentlige institutioner. Den indsigt, hun har, findes ikke mange steder.

    Ingen forlanger enighed med Stine Bosse, men jeg forventer, at vi i debatsporet på business.dk opfører os anstændigt og med respekt for hinandens synspunkter.

    En lang række kommetarer har været usædvanlig hadske. Det er ikke i orden.

    En debat må gerne slå gnister, men der fægtes med argumenter, ikke med nederdrægtigheder, som intet har med en aktuelle debat at gøre.

    bedste hilsner
    Claus Skovhus, opinionsredaktør, Berlingske Business

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *