Direktørlønninger igen igen

ATP er som kritisk og aktiv aktionær gået i flæsket på, det de mener er alt for høje direktørlønninger. Først i NETS og nu senest hos Carlsberg. Det bør få nogen rundt om i bestyrelses lokalerne og i belønnings komiteerne til at spidse ører.

Når verden i dag står med større politisk usikkerhed end set i mange år, er det ikke mindst den stigende ulighed i lande og mellem lande, der er den dybere årsag bag dette. Det ved topledere godt, og mange taler længe og gerne ved skåltaler om behovet for at tage også denne del af SDG målene (FNs bæredygtighedsmål) højtideligt. Derfor er det også på tide at ryggen rettes i bestyrelseslokalerne, og at der tænkes bredere målsætninger samt grænser for lønniveauerne i selskaberne.

At man f eks holder systematisk holder øje med gennemsnitlige lønudviklinger på alle niveauer. At man f eks holder øje med hvor mange gange direktørlønnen kan rumme gennemsnits lønnen i virksomheden, samt at ”pakken” kun udløses hvis man egentlig kan tale om en succes.

Ofte argumenteres med at dette er svært, ja nærmest umuligt, og at konkurrencen er så hård at det ikke lader sig gøre. At lave ordentlige, gennemsigtige gage pakker er absolut muligt, ofte endda lettere end de mere komplicerede, der mest af alt tjener til at sløre billedet. Og at konkurrencen er hård, må i sidste ende tilskrives for ringe HR udviklingsarbejde i virksomhedernes øvre lag, samt mangelende fantasi eller foretagsomhed.

Så derfor: tænkt bredere, stå fast, brug sund fornuft og vær helt kold på grådighed.

ATP repræsenterer almindelige borgere i Danmark, som investerer af deres formue. Derfor er det rigtigt af Christian Hyldahl at løfte pegefingeren i spørgsmålet om lønninger på direktionsgangen. Han bliver ikke populær alle steder, men han varetager sin opgave, forstået bredere en den ofte hysteriske rendyrkede aktionær.

At han så også må stå på mål for sin egen gage på 6 mill. kr årligt, det må han have forudset. Det lød måske ikke helt sådan på DR’s P1, men godt gået er det alligevel. Selv om man hører til selv samme del af eliten, og kan kalde sig privilegeret, har man måske endnu mere pligt til at tale frit, og til at udøve den ”selvkritik” , der så helt åbenbart er brug for.

7 responses to “Direktørlønninger igen igen

  1. ak ja. En ATP direktørløn er 15 gange min ingeniørløn og vel 30 gange schengenaftalens rettigheder til løntrykkere fra Østeuropa om fri bevægelse til Danmark. Det er nogle mærkelige problemer vi pådrager os.

  2. En god Direktør fortjener en go løn og det kan sagtens være 6 mil. men som Christian også siger at det er så det, ingen skjulet bonusser , aktier optioner og lignede og ikke noget med at få 50 millioner for at sælge et firma som man ikke selv ejer som f,eks TDC eller Dong 🙁

    Ps. første gang i laaaang til jeg er enig med Bossen i noget 🙂

  3. Når løn til direktionen mange steder overskrider det rimelige med henvisning til USA og UK m.fl. er det besynderligt at der ikke er flere udlændige ansat. Politikerne burde opkræve en ekstra topskat på 25 procent af en indkomst over 5 mill. og så nedsætte selskabsskatten.

  4. Det er imponerende så forarget folk kan blive over lønnen i private virksomheder mens medierne er imponeret over at Neymar bliver købt af Paris Saint Germain for 1,6 milliarder kroner og at han får en løn på 334 millioner kroner om året.

    Når han og andre sportsstjernes stigende lønninger gør vore TV pakker dyre så er det ikke Paris Saint Germain, F C Barcelona, Madrid eller FCK´s skyld men vor kabel TV udbyders skyld.

    Når jeg ser på danske topchefers lønninger så er de en flok proletarer i forhold til mange af de sportsstjerner der finde i dette land og i udlandet.

    Pressen lever på den ene side af at dyrke de magiske sportsfolk og af at være forarget over direktøren der på et år tjener hvad Neymar tjener om ugen: http://www.bt.dk/fodbold/verdens-vildeste-transfer-er-officiel-psg-henter-neymar

    Hvem biddrager mest til vort samfund, en direktør der har ansvaret for en stor virksomhed der investere i innovation, spændende produkter og skaber arbejdspladser eller nogle fyre der sparker til en oppustet komave der triller rundt på en plæne…..

    1. Som sådan ikke uenig med dig John. Tilmed har mange sportsstjerner en løn, som de selv mener, de ikke har råd til at betale skat af.
      Samtidig må jeg jo så nævne at min sidste højt betalte chef fik en mega check for at lukke butikken. Hvor er det rimelige i det? Det var ikke hvad aktionærer eller bestyrelse ønskede.

    2. John Strand: som sædvanlig en gang pladder fra din side. Ligesom dine analyser iøvrigt. Du kan da ikke sammenligne aflønning af professionelle fodboldspillere med aflønning af topledere i erhvervslivet. Det er jo helt andre faktorer, der spiller ind. Det har du nok ikke forstået!

  5. Øhh… Er det ikke kun ca 5 år siden at selvsamme Bosse hævede en løncheck på 10+ millioner om året som tak for at hun solgte det kundeejede selskab Tryg på børsen?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *