Lederskab handler i stigende grad om omdømme og dømmekraft

Af Stine Bosse 6

Top ledelse er selvsagt forbundet med at skabe resultater. I en verden hvor kommunikation bliver et vigtigere og vigtigere omdrejningspunkt, spiller “brand” og omdømme en mere og mere væsentlig rolle og Topledere bliver “brand byggere” 0g “brand bestyrere”. De fleste Topledere går lagt for at beskytte omdømme og brand. Det er der en god grund til. I et godt brand og omdømme ligger nemlig tillid, respekt, “opførsel” og uhåndgribelige værdier, der ofte er bygget op over lang tid, og som er det, der giver det ekstra “klik”, den ekstra margin, den ekstra efterspørgsel og endelig den bedre bundlinie.

Derfor er det forbundet med stor risiko, hvis et brand sættes over styr. Se på Volkswagen, som det seneste eksempel. Dyrt og tidkrævende at bygge et brand op, til gengæld nemt og hurtigt, at skade det. Derfor er virksomheder i dag optaget af deres omdømme, og de fleste går hellere mange ekstra mil end sætte netop det over styr.

I lederskabets natur ligger også, at viden i dag rejser. Det der står i avisen eller på elektroniske medier er læses internt, inklusiv det, der er rettet mest mod investorer, og det der alene skulle ligge på intranettet finder vej til analytikere på aktiemarkedet. At nyheder rejser på tværs af grænser behøver ingen CEO at blive mindet om. Det ved man.

Det samme må vi i dag sige om det politiske lederskab. Omdømme betyder noget for lande eller Unioner for den sags skyld. Hvad siger man om Frankrig? Eller Rusland? Det betyder noget for samhandel, men i endnu højere grad for hvem man er som virksomhed. Danone .. Qui qui vi har noget med Frankrig på lystavlen. Volkswagen ér i høj grad forbundet med Tyskland og omvendt Derfor var Merkel på dupperne da skandalen ramte, og derfor er store danske virksomheder, som værdimæssigt står på ryggen af Danmark som værdibærende nation, optaget af Danmarks “brand” og omdømme. Det betyder simpelthen noget for hvem man er helt ind i hjertet af de store danske virksomheder.

Derfor er det vigtigt, at der lægges en gennemtænkt plan for hvordan Danmark genindtager sin position som et af de lande med bedst omdømme vedrørende respekt for mennskerettigheder, udsyn på verden og fredelig sameksistens. For det er sådan vi er blevet opfattet. Ikke som naive eller indifferente, men som kloge, reflekterede, omhyggelige og ordentlige. “Rettidig omhu” i flere dimensioner.

Når man bygger eller reparerer et brand er ord ikke meget værd. Der kræves handling. Derfor er det spændende at følge hvordan vores politiske ledere vil folde lederskabet ud i de kommende måneder, for på fornem vis at starte processen med at genoprette det tabte. Måske er topmødet i Brussels første gang vi vil se det. Lige der kræves ihvertfald stort lederskab.

6 kommentarer RSS

  1. Af Lars

    -

    Nu er det lang tid siden, at jeg har læst Politiken, så jeg var slet ikke vidende op, at Danmark havde noget akut behov for genoprettet sit “brand”, men så er det da heldigt, at Stine Bosse kan oplyse mig og andre dødelige om, hvad der “talk of the town” i de kulturradikale kredse.

    Svar
  2. Af O.

    -

    Jeg har haft den store berigelse, at arbejde i Bang & Olufsen’s internationale marketing-afdeling (BOMARK) i Struer, – netop med international positionering. Og jeg kan kun
    tilslutte mig Stine B’s betragtninger.

    Den nuværende smalle Venstreregering med en vælgertilslutning, ifølge sidste måling hos Voksmeter, på kun 16,9%, er sandsynligvis den største katastore, der har ramt Danmark i nyere tid.

    En statsminister, der ikke besidder mod og kompetence til at træffe politiske valg, – en finansminister, der ikke har kendskab til makroøkonomi – en justitsminister, der burde have
    alkohollås på sit tastatur til Facebook og Twitter. Inger Støjberg er der ingen grund til at spilde ord på!

    Jeg er grundlæggende uenig me de “eksperter”, der udtaler, at Danmarks omdømme ikke har lidt skade – tværtimod!

    Selvom jeg ikke altid kunne tilslutte mig den forrige regerings politik ( – som følge af de Radikale), savner jeg i den grad Fru Helle Thorning med hendes fantastiske råstyrke, bl. a.
    overfor den modbydelige presse, herunder Berlingske ved Thomas Larsen. Og ikke mindst en finansminister, med kvalifikationer til at bestride posten.

    Jeg tillader mig, afslutningsvis, en enkelt sætning uden for tråden:

    Stine Bosse – du er et ualmindelig dejlig kvindemenneske…! Ikke mindst, fordi du også har
    gået Caminoen/Jakobsvejen.

    Svar
  3. Af Claus

    -

    Interessant at se på flygtningekrisen ud fra en ledelsesmæssig synsvinkel.

    Godt lederskab for en nation handler vel om, at man træffer beslutninger og etablerer rammer, så landet bevæger sig hen i en ønskværdig situation, herunder et godt omdømme.

    Hvad skaber så et godt omdømme for Danmark?
    Det er klart, at smykkesagen var dårlig kommunikation, som sikkert skyldes historieløse spindoktorer. Man skulle hellere diskret forlange at se asylansøgernes Western Union-konti, hvis man ønskede asylansøgernes medfinansiering af opholdet.

    God kommunikation er væsentlig i disse overfladiske medietider, men på sigt må grundlaget for et godt omdømme være, at virkeligheden i Danmark – og i Danmarks interaktion med omverdenen – vedvarende berettiger til et sådant. Hvis danske virksomheder generelt lever op til høje standarder med hensyn til kvalitet, miljø, etik osv., hvis vi generelt behandler vores ældre, fattige og syge godt og hvis vi har ordnede forhold med lav kriminalitet, rene gader, lav korruption og en høj grad af tillid mellem borgere og myndigheder, vil grunden være lagt for et godt omdømme.

    Et godt omdømme er altså langt fra kun, hvordan vi håndterer flygtningesituationen, men også hvordan Danmark reelt fungerer. HVIS der kommer mere kriminalitet, mindre vilje til at yde til fællesskabet, et mere belastet, dårligere fungerende politi, vanskeligere vilkår for brandfolk, flere tilfælde af krav om beskyttelsespenge efter siciliansk forbillede, dårligere forhold på sygehusene, flere på overførselsindkomst, flere plyndringer af butikker begået af 12-årige, flere konflikter som følge af manglende sammenhængskraft og modsatrettede værdier, så bliver Danmarks omdømme i udlandet dårligere.

    Det betyder også noget for et lands omdømme, at landet repræsenterer noget unikt. At det har noget at byde på. Hvis ikke vi har fred og frihed til at dyrke vores egen kultur og hele tiden bliver konfronteret med en pågående fremmed kultur, mister vi kulturel egenart. Som gammel søfartsnation har vi altid taget det ind fra omverdenen, vi har kunnet bruge i vores kultur, men vi har netop selv frit valgt og fravalgt. Det kan være berigende med mange forskellige nationaliteter samlet, f.eks. i de større byer, men der er stor forskel på en international atmosfære og at huse et parallelsamfund, der modarbejder fælles værdier.
    Hvis forholdene i København bliver som i Malmø, hvor jøder chikaneres, vil det nok ikke give det bedste omdømme hos forretningsfolk af jødisk afstamning, der besøger København. Det er også væsentligt for omdømmet, at der fortsat er en afslappet, fredelig sameksistens mellem danskerne og velintegrerede danskere med anden etnisk baggrund.

    Det er vel ikke godt lederskab at invitere millioner af asylansøgere til Tyskland eller Sverige, hvorefter de må rejse hjem som afviste asylansøgere efter at have brugt deres sidste formue på menneskesmuglere, som måske støtter terrorisme. Derimod er det godt lederskab, at man afstemmer, hvad omverdenen realistisk kan forvente. Naturligvis skal asylansøgere have forsvarlige forhold med husly, sund kost og en god seng, indtil de kan returnere, men heller ikke mere. Vi skal snarere hjælpe de mange reelle flygtninge i nærområdet i det omfang, vi kan få lov til det.

    Godt lederskab bygger på, at man ved hvad man vil, hvor man vil hen, hvad visionen er. At man effektivt søger at nå disse mål. Det er ikke godt lederskab at lade stå til, mens Danmark bliver mere og mere præget af en kultur, vi ikke ønsker. Problemet er ikke kun indvandring, men også de alt for mange danskere, der placeres på overførselsindkomst.

    Det er heller ikke godt lederskab at bringe sig i en situation, hvor man ikke kan sige fra overfor indvandring ved fortsat at tilslutte sig konventionerne – det er det modsatte af rettidig omhu.

    Godt lederskab bygger på, at man træffer beslutninger ud fra virkeligheden og ikke ud fra hvordan virkeligheden burde være. Hvis virkeligheden er sådan, at migranter fra Mellemøsten og Nordafrika bare har nogle værdier, som ikke passer til vore og som de ikke kan ændre, så må vi træffe nødvendige beslutninger ud fra det. Vi ville jo heller ikke kunne emigrere til Iran og bare tilslutte os deres værdier og f.eks. bare acceptere den måde de behandler anderledes mennesker på.

    Godt lederskab er også at organisere sig, så ansvar og myndighed følges ad. Samt at der er en sammenhæng mellem beslutninger og konsekvenser. Det er naturligt, at det primært er de danske politikere i Folketinget, der føler et ansvar for Danmarks fremtid. EU’s bureaukrater har tydeligt demonstreret, at vi er ret ligegyldige for dem. Når det kun er danskere, der er interesseret i Danmarks fremtid, bør det naturligvis også være danskerne selv, der træffer beslutninger, der er afgørende for landet. Og det bør naturligvis være danskerne, der har ret til at anvende de nødvendige magtmidler til at sikre, at beslutninger som har afgørende betydning for Danmark, føres ud i livet. EU bør være et begrænset handelsmæssigt samarbejde mellem suveræne nationer.

    Grækerne, italienerne og spanierne har formelt ansvaret for at bevogte EU’s ydre grænser, men konsekvensen af, at de ikke lever op til ansvaret, mærker de ikke selv. De har derimod en interesse i at gøre problemet større for andre ved at lade migranterne passere landets grænser og fortsætte nordpå. De føler ikke, at de har ansvaret for hele Europa og det har ingen konsekvenser for dem, hvis de ikke lever op til det. Så resultatet er naturligvis en dårlig bevogtning af de ydre EU-grænser.

    Et godt politisk lederskab tager nogle – undertiden svære – beslutninger, der sikrer et godt fremtidigt samfund. Godt lederskab handler ikke altid om at ”mærke efter” om alt, man er involveret i, passer med det selvbillede, man med stor anstrengelse har opbygget og hele tiden at styre efter at opnå anerkendelse i internationale medier, FN og andre elitære instanser til afstivning af samme selvbillede. Undertiden handler godt lederskab om, at man må sætte sig ud over sig selv til gavn for andre, f.eks. hele samfundet og de kommende generationer.

    Svar
  4. Af Lars

    -

    @ O. Friis
    Jeg forstod ikke rigtig sammenhængen mellem B&O’s økonomiske udfordringer og det forhold at et stort flertal i Folketinget har forsøgt på at tage toppen af den igangværende folkevandring., men det skyldes nok bare, at jeg arbejder i en virksomhed, hvor vi har så travlt, at ingen nøglepersoner kan hive 1-2 måneder ud af kalenderen med henblik på at tage på “pilgrimsrejse”.

    Svar
  5. Af Anne

    -

    Når man læser kommentarsporene på engelsksprogede internetmedier, ser det ikke ud til at Danmark har mistet noget positivt omdømme blandt almindelige mennesker. Og det er dem der skal købe legoklodserne og drikke Carlsberg øl.

    Svar
  6. Af Gertrud

    -

    Tak for et inspirerende blogindlæg.

    Det er tankevækkende, især i en tid med sociale medier – du har helt ret i dine observationer. Det jeg endvidere synes det lægger op til, er en bedre forståelse for … begrænsninger. Et omdømme tager tid at opbygge, men i dag, kræver det nok også en erkendelse af, at et omdømme er mere og andet end kun et flot CV, men også – på grund af Sociale medier – udvides med personlig nærhed og personlig troværdighed.

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info