Vi får hårdt brug for indvandring – lige om lidt

 

Rigtig mange virksomheder er i dag helt afhængige af arbejdskraft udefra. Det gælder både på de typiske vidensarbejdspladser og i det vi
kunne kalde almindelige job. Den afhængighed kommer til at tiltage de kommende år, og det er en smuk tanke, men ogå en utopi at tro, at de
mange danskere, der for nogle år siden blev “parkeret” på overførselsindkomster, kan betragtes som en arbejdskraftreserve. Det er gode mennesker, som vi på alle tænkelige måder skal respektere og rumme i vores samfund, men mange af dem vil ikke kvalificere til de job, der skabes. Det er og bliver et ubehageligt strukturelt og socialt problem.

Skal vi i Danmark kunne opretholde et velfærdniveau, der minder om det vi kender, bliver vi altså afhængig af udenlandsk arbejdskraft. Mennesker der kommer hertil med uddannelse og dannelse, og som efter at have lært sig sproget (behovet er forskelligt fra job til job), bliver gode skatteborgere, der bidrager, og som altså, bortset fra et dansk kursus, ikke har kostet samfundet penge i form af daginstitution, skole og uddannelse.

Disse mennesker skal vi byde velkommen. Nogle af dem er her. De er kommet som flygtninge fra f eks Syrien eller Afganistan. Når talen falder på, at det er de relativt mest velhavende og veluddannede, også kaldet de stærkeste, det lykkes at flygte, så er det rigtigt. Sådan har det iøvrigt altid været. Også under f eks 2. verdenskrig. Det er vigtigt at disse mennesker så hurigt som muligt bydes velkommen, og kommer i arbejde.

I en rapport offentliggjort fornylig, udarbejdet af Copenhagen Capacity for Copenhagen Goodwill Ambassador Corps, fremgår det, at halvdelen af de adspurgte mener at Danmark har fået et image som uvenlige overfor udlændige. De adspurgte er 240 erfarne erhvervsfolk bosat i udladet . Dette er alvorligt, og spørger man virksomheder eller institutioner, der arbejder med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft til Danmark, kan de desværre kende billedet. Naturligvis vil man, før man rykker sin famile op med rode, undersøge om der er rart at bo i det land man overvejer at flytte til. Og det er altså ikke sådan at debatten, retorikken og grundholdningen, som den kommer frem i Danmark, går upåagtet hen. Med sociale mediers indtog, er al viden, også om dette bare 3 klik væk.

Derfor er det en fornøjelse, når vores udenrigsminister i radioens P1, taler om hvor vigtigt Danmarks omdømme i udlandet er for erhvervsliv, og at han naturligvis går forrest i den diplomatiske dialog, hvor man taler med alle – også dem man er uenig med. Og taler pænt om og med hinanden.  Det er lederskab. Kristian Jensen taler også om, at de overhængende kriser i Europa kun kan løses i fællesskab. Det kræver enddog stort lederskab at udtrykke dette lige nu.

Man kommer ikke forrest ved at gå i andres fodspor. Det er en læresætning i topledelse og tilsyneladende også et ledelses mantra udenrigsministeren har taget til sig. Virksomhedernes evne til at tiltrække og fastholde også dygtige mennesker fra andre lande, er en forudsætning for vækst i den private sektor, og det er som bekendt forudsætningen for et sundt og levedygtigt velfærdssamfund.

6 responses to “Vi får hårdt brug for indvandring – lige om lidt

  1. Hej Stine.

    Jeg har dyb respekt for din velmenende tilgang til verden, men undrer mig såre over, at du som tidligere erhvervsleder vælger at følge følelelsersnes vold.

    Pensionister, overførelselsmodtagere, arbejdsløse og lavtlønnede betaler den højeste pris af alle for den altruiske holdning til verdens frelse, som du står for. Ikke dig, ikke mig!

    I et naturvidenskabeligt laboratorium foretager man forsøg, verificerer og fremlægger bevis før resultaterne kan anvendes til gavn for alle os borgere. Nogle ender op med en Nobelpris for deres tusindvisvis af timer i forskermiljøet, førend de med utallige kampe, nederlag og nye forsøg ender op med en sejr – og kan fortælle omverden om deres fantastiske opfindelse!

    Og i deres seriøse miljø er en fundamental og vigtig ting fuldkommen udelukket. Og den `ting´er såre og helt irrelevant og var den til stede, ville den ødelægge og destruere processen frem mod et objektivt og sandhedsgyldigt resultat. Den lille, bitte ting kaldes følelser!

    Man kan ikke drage følelser ind i en nøgtern vurdering eller måling af tilstande og det er desværre det som du, Stine, gør i dit storhjertede forsøg på at redde alle de stakkels mennesker som er på flugt, enten fra forfølgelse eller fra uønskede tilstande.

    Nogle skal reddes fra den situation de er i, selvfølgelig skal de det. Men andre skal afvises, ligeså selvfølgelig skal de det. Objektiv vurdering er nødvendig her, jo flere fejl-ansøgere vi kan returnere, desto flere reelle mennesker med behov for asyl kan vi modtage.

    Ethvert samfund har sine grænser med hensyn til økonomi, infrastruktur m.v. Dette er helt naturligt og er egentlig blot en forstørret skala af en hvilken som dansk familie – Tivoli er fint nok, men økonomien siger højest en gang om året!

    Det nemmeste er naturligvis at lade sine følelser råde, at være den gode samaritaner, at frelse, at tage imod, få tårer i øjnene, åbne armene. Det er nemt. Men det svære, det som få kan, det er at være nøgterne og forholde sig til realiteternes verden og sige fra!

    Der strømmer nu millioner af mennesker mod Europa og de flygter fra armod, krig og elendighed fra deres hjemlande. Du, Stine, vil tage imod og fair nok for det, men….

    Men, hvem skal betale? Du har ingen aktie i det her, du har dit på det tørre og fik sikkert en god aftrædelsesordning da du gik fra og lever godt af honorarer fra bestyrelser og foredrag. Grethe, som bor i min ejendom er grædefærdig og aner ikke om hun bor her til næste år, hun er 79 år og kan slet ikke få sin pension til at dække. Jeg har ondt af hende og nægter at forklare hende, at hendes pension ikke kan hæves (politisk), da vi også skal have råd til at betale for de mennesker som søger hertil og skal forsørges en lang årrække inden de kan bidrage til vores samfund.

    Du, Stine, og andre med samme holdning, har iværksat det mest gigantiske, sociale eksperiment som nogensinde er set i vores land. Det er muligt at det kommer til at gå godt, men risikoen for at det går galt er mindst lige så stor! Ingen ved! Men en ting er sikkert, det der foregår i disse år er irreversibelt og kan IKKE skrues tilbage!

    “Jeg tror”, siger man, hvis man forestiller sig noget eller hvis man er religiøs, men ikke hvis man er seriøs!

  2. Nå nu haler Stine Bosse lidt i land. Det her skriveri er mindre anmassende end de seneste fra hendes hånd. Hun fremturer dog med betragtningen om at afghanere og syrere skulle være særligt veluddannede og berigende for det danske samfund. Hvor har hun den ide fra ? I øvrigt forholder hun sig ikke til det faktum, at siden hun ønsker Danmark skal være et indvandringsland, må hendes “erhvervsliv” sørge for at skabe mindst en arbejdsplads i den private sektor, pr. migrant der kommer ind i landet.

  3. Det er muligt vi har brug for mere arbejdskraft, det er jo en gammel traver vi har fået tudet i ørene i årevis, det drejer sig jo bare om at have en arbejdskraftreserve for at holde lønnen i ro. Problemet er at langt største parten af migranterne er muslimer, de vil virke som en virus på vores samfund, og det vil nedbryde samfundet som det er i dag hvis det ikke bliver stoppet.

  4. EU dræner Syrien for god arbejdskraft,, derfor ingen interesse i at stoppe krigen, og kan vi være det bekendt??
    USA sælger krigsmateriel Mærsk sejler , og de stærke borgere vælger rollen som dessertør eller militærnægter, og krigene kan ikke stoppe, men Sunni krigerne IS både erobrer, samt ødelægger Verdens kulturminder, og får det aldrig ende.
    Tyrkiet skal stoppe krigen i Syrien. Finn Vig

  5. Dette er ikke landbrug eller et laboratorieeksperiment.

    Hvis man som søkaptajn ser at et andet skib brænder og synker, så er det da ligegyldigt at man skal ’spilde’ bensin for at tage derhen for at redde besætningen.
    Man er forpligtet til at hjælpe: hvis man derfor bliver nødt til at effektivisere den offentlige sektor en smule mere end man ellers ville have gjort, er det jo kun godt.
    Der er ikke meget ‘mand’ eller honnør i at skyde civile i ryggen.

    Vi bliver også nødt til at vænne os til nye, yngere beboere – asylansøgere passer ind helt fint hér.

    Som leder kan man øgså være nødt til at tage en risiko (lige præcis som Bosse skriver), og det kan man gøre ved at føre landet ind i en situation hvor man bliver nødt til at behandle indflytterne ordentligt på den lange bane.
    Lidt stress kan være en god ting, når man ved hvor man skal nå hen, og når man vil skabe nogen positive resultater…
    Vi skal værne om traditionen at engagere os internationalt og hjælpe så meget som muligt: hvis man kender nogen der er bekymret, så kan man roligt sige at vi allerede og i lang tid har spildt penge på alle mulige (også skadelige) initiativer, mens det her er det rene peanuts og ufravigeligt.
    En ting mange også glemmer er at både indsatsen og tilstedeværelsen af udenlandske grupper bidrager til udenrigspolitisk indflydelse.

    Forhåbendtlig får vi ind så mange at landet ville brænde ned hvis vi ikke sikrer alle en anstændig behandling og tilværelse.
    Selvfølgelig findes der en grænse for hvor mange man kan modtage, men det vigtigste er at vælgerne lærer at de ikke kan have indflydelse på antallet.

    Bosse har da også helt ret i at det vil påvirke vores omdømme blandt den udenlandske arbejdskraft, hvis vi truer flygtningene eller lader dem i stikken. Mellemøsten er også et vigtigt marked, så på lang sigt er det positivt at have mennesker med international erfaring boende i landet, uanset om de er ekstremt højtuddannede eller ej.
    Lande skal også forvaltes lidt som meget langsigtede investeringer, så hvis man håndterer dette ordentligt vil det være en forholdsvis billig investering med potentiale for upside i fremtiden.
    En ansvarlig leder bør være ligeglad med de nuværende vælgeres evt. egeninteresse eller kortisgtede synspunkter. Man skal heller ikke glemme at man godt kan bruge lovgivning mod vælgerne, samarbejde over blokkene eller bare skaffe nogen nye vælgere – så kan man lede landet forsvarligt uden indblanding fra pøblen.

    Godt gået, kvindemenneske!

  6. Det er muligt at vi har brug for arbejdskraft her i landet, det har jeg hørt lige siden vi fik de første tyrkere herop i 1960’erne. Men jeg mener nu at vi efterhånden har fået en meget stor arbejdskraftreserve, som jeg synes at Stine Bossen og vennerne skulle se at få i arbejde, inden vi henter flere, hvis man ser sig omkring i Gellerup, Vollsmose og Nordvestkvarteret, så findes der godt nok mange som ikke har lavet noget overhovedet siden de kom hertil, og dette gælder desværre også deres efterkommere, så hvad skal vi bruge flere til?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *